Artikel om Forty til DCF’s årsskrift 2006
Kjeld Lyngsø
Når man er Forty, er vintertræning ikke det mest presserende – det er nærmest passé. Så det afholder vi os principielt fra. Der findes dog undtagelser.
Når cricket ligger i blodet, så er det svært at vente til græsset blive grønt, og
cricketåret startede derfor også tidligt for nogle medlemmer, idet Forty i marts måned var med til fællestræning i Køge. Der var i forvejen sendt indbydelser ud til 25-30 personer, hvoraf kun et mindre antal mødte op efter vinterhiet.
”FORTY-seven” i flot opstilling ved fællestræningen i Køge:
Stående fra venstre er det
Frank Andreasen, Jens Hvid, Jan Rasmussen, Ole Christiansen,
Preben Felt, Claus T. Olesen, Hugo H. Larsen.
FortyInfo.
Året startede vel egentlig allerede i januar, idet den første udgave af nyskabelsen FortyInfo så dagens lys i januar 2006.
I skrivende stund er der udkommet 9 udgaver, og det er redaktionens intension, at der i løbet af det første år skal udkomme 12 i alt.
Medlemsfremgang.
Der har i 2006 været en meget stor medlemstilgang til Forty, og det skyldes, som præsidenten udtrykte det ved generalforsamlingen: ”Sikkert vore mange aktiviteter og FortyInfo. Den hyggelige og lidt drilske tone er faldet i god jord ifølge flere tilkendegivelser til mig”.
Der er knap 200 medlemmer i Forty, og det er det største antal i foreningens historie. De fordeler sig med 123 medlemmer på Sjælland, 12 på Fyn og 61 i Jylland. Udenlandske medlemmer registreres som jyske. (Det er nok p.g.a. sproget).
Det går strygende med at få nye fortymedlemmer på Sjælland, men vi får næsten ingen i Jylland og på Fyn. Og det er ganske vist, som HC Andersen ville have skrevet. Bestyrelsen kunne godt tænke sig, at fynboerne og jyderne gør lidt reklame for klubben, når de møder et potentielt medlem.
Forty deltog med et old boys hold i turneringen i Østdanmark.
Den første kamp blev spillet mod Glostrup og endte med en fortysejr på 7 stående gærder. Jan Hansen scorede 28 no, Johnny Hansen 26 no, David Westermann 18 no og Claus T. Olesen 18 no. Glostrups kastning omtales af gode grunde ikke i denne artikel, hvorimod Fortys bowlere Claus T. Olesen, Per Persson, Ole Christiansen og Johnny Hansen skal fremhæves for deres udmærkede indsats.
Fortys bestyrelsesmedlem Paul Clarke spillede for Glostrup som keeper og var så uheldig at få en muskelsprængning, som medførte en spillepause på 6-8 uger.
Fortyøst vandt også den 2. og 3. kamp i turneringen.
Den 3. kamp var mod ”Ringsteds rejsehold”, som blev slået med 6 stående gærder. Forty gik først til gærdet og scorede på en regntung bane 124 point på 20 overs.
Johnny Hansen 26 no. Det var 3. gang han fik ”fuldt hus” (det maximalt tilladte antal point for en spiller). M. Islam 24, David Westermann 26 no og Jan Rasmussen 25 no. Fortys bowlere var igen helt på toppen, og havde Ringsted ude for 67 point. Som en af dem sagde efter kampen: ”Nu går vi efter at vinde rækken.” Det gør vi nu altid, men det er ikke altid, at evnerne rækker.
En træt gammel præsident Ole Christiansen og en tilsvarende gammel ex-fortyanfører Jan Hansen diskuterer ”Køge-kampen” og gamle dage. Den opmærksomme læser kan se, at Jan (t.v. på billedet) på hjælpsom vis holder en øl (for en tørstig kammerat). Den skulle nødig vælte eller få besøg af en ølhungrende, humlebetrængt humlebi. Det er Michael Andersen, der konverserer præsidenten.
Det vides ikke, om situationen er en test eller ej, men de er bedre til at lave rækværk i Køge, end de er til at lave broer i Ålborg. Rækværket holdt.
Det var en forrygende sæsonstart, men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen.
KB/Soranerne blev vore banemænd. Der var ellers stor selvtillid i Fortys rækker og en ligeledes stor tillid til, at vi ville vinde rækken i 2006.
Ved turneringsafslutningen var vi løbet ind i 3 nederlag, og Forty sluttede på en delt 2. plads efter Glostrup.
Turneringskampene i øst blev gennemført ved brug af ca. 25 forskellige spillere i løbet af sæsonen.
En uautoriseret udfordring.
Claus Olesen havde taget det udmærkede initiativ at samle et hold lidt ældre spillere og udfordret Forty Øst til en kamp på Frems baner den 15. maj 2006 kl. 18.00. Den jyske afdeling af Forty, som nok var for stærk for den unge mand, måtte nøjes med at sidde spændte ved krystalradioerne hele aftenen for at følge kampen. Uvist af hvilken grund nåede resultatet aldrig ”ud i æteren”, men omtalen af arrangementet er også kun med for at vise, at kampe af den slags deltager Forty også i – og gerne.
En autoriseret kamp.
Ole Mortensen/Pressen er en af de faste arrangementer, som Forty i år fik ”sat et kraftigt fingeraftryk” på, idet størsteparten af de spillere, der deltog på holdene, var fortymedlemmer. Det er rart at se, at ”de gamle” møder op, når der kaldes til kamp.
Det er aftalt, at sådan skal det også være fremover.
Næste år er det tanken at placere kampen en weekend iHusum hos Henry Buhl. Så kan der forhåbentlig også komme spillere med fra Fyn og Jylland.
Forty og passive medlemmer i DCF.
Forty har henvendt sig til DCF med en forespørgsel om at lægge DCFs passive medlemmer ind under Forty. Det skal naturligvis være frivilligt for den enkelte cricketspiller, men det vil bl.a. indebære den fordel, at man modtager en hel del mere information om cricketspil, hvor især lidt ældre spillere deltager. Den information og de muligheder, DCF hidtil har givet passive medlemmer, skal selvfølgelig fortsætte. For Forty er der bl.a. den bagtanke ved ændringen, at der måske kan lokkes et par passive til at finde crickettøjet frem igen en gang imellem. DCF har udtrykt positivitet, men vil have ændringen gennemtænkt på det organisatoriske plan, inden der tages en afgørelse. Det skal være en fordel for alle.
Forty vil arbejde videre med ideen i 2007 og evt. komme med et konkret udspil til DCF.
Forty mod U13 og U15
Bestyrelsen har drøftet muligheden af at spille cricket mod dansk crickets ungdom, bl.a. som et led i oplæring af de unge mennesker. Det kunne være mod de etablerede grupper, som er nævnt i overskriften, men det kunne også være med dem eller andre grupper af unge, hvor halvdelen af et hold består af de unge og resten af fortyspillere. Der kunne ved sådanne ”træf” sikkert gives megen god cricketerfaring og –opdragelse videre. Måske en realitet i 2007?
Hvorfor går så mange FORTY spillere ud med ca. 30 point not out?
Der er mange muligheder, f.eks. at man er blevet mere social med årene, eller kondien ikke holder til mere. Nej, den egentlige grund ligger i denne engelske, autentiske (tror vi nok) historie:
“In a country town match, the batsman was out first ball. “Not like last week,” said the wicket-keeper.
“No”, said the batsman. “Last week I stayed in and got forty and when I got back all the beer was gone!”
Og disse engelske gloser var så lige stikordene til
Triangular Tournament i Oakham.
Vi havde pokalen med til England.
Returkassen med påskrevet dansk adresse var også lavet og medbragt.
Men vi tabte – både til Holland og England.
Her kunne omtalen så egentlig stoppe…..og dog, hvem vandt?
Lørdag den 15. juli 2006 tog 26 aktive Forty-criketspillere, 1 halvinvalid spiller, 1 knæskadet tilskuer, 14 smukke hustruer, 2 store børn (med og uden tatovering) og 4 småbørn med Easyjet og RyanAir til England for at spille Cricket i Oakham og nærmeste omegn. Skal det være helt korrekt, så kom den knæskadede og halvinvalide henholdsvis dagen før og dagen efter. Turen fra Stansted Lufthavn og til Oakham foregik med tog. Vestholdet, som ankom lidt senere end Østholdet, blev en anelse nervøse, da toget midt mellem Stansted og Oakham ”strejkede” og stod stille i ca. en halv time. Efter 5 minutter lød der over højtaleren en melding om, at den togfører, der skulle overtage styringen herfra, sad i en taxa ca. 20 min.s kørsel væk, men man forventede, at han ville komme. Det gjorde han, og vi kom frem til bestemmelsesstedet. Her var en undskyldning, som DSB og banestyrelsen ikke har brugt endnu for ikke at køre tog til tiden.
Ringstedfolkene var alle blevet indkvarteret på Hotel Whippers Inn og den resterende del af selskabet på Hotel Wisteria. Begge centralt placeret i byen.
Kl. 18.00 var der indkaldt til orienteringsmøde på Wisteria, hvor alle blev stuvet sammen i et nabolokale til baren. Velvalgt lokalitet. Velkomsten tog præsidenten sig af efter flere afbrydelser og startforsøg.
Søndag spillede vi en træningskamp på den lokale cricketbane i Oakham. Det var mod Leistershire Gents C. C. i en 45-overs kamp. Ualmindeligt dejligt varmt vejr og en tilsvarende bane. Forty scorede 228 point med Thony Hadersland (Sdr. Felding) som topscorer (77 point). Jan Hansen (Ringsted) og Steen Østergård (Fredericia) fik henholdsvis 68 og 22 point. ”The Gents” battede ret godt – de fik 229 point for et enkelt gærde. At St. Masic scorede century (112 n.o.) bør vel nævnes. Så var vi varmet op til turen. Alle havde sved på panden. Især vore kastere, hvor Jan Hansen var bedst med 1 gærde for 45 point. Og så var der jo også Allan From (Svanholm) og Jan Østergård (Fredericia) med 0 for 45 og 0 for 49. Der blev ikke foretaget gennemsnitsberegninger på Fortys kasteresultater i denne kamp. James Sells fra The Gents tog 5 for 38 til sammenligning. Ole Helmersen (Ringsted) fik med en velovervejet tale afleveret ”Gardisten” til Thony Hadersland efter kampen. ”Ekspertbænken” blev placeret under de skyggefulde træer modsat klubhuset, og det var jo lidt langt fra alting. På et tidspunkt kom vore damer forbi bænken og med et kraftigt og saftigt tilråb fra Jørgen Steen Larsen (Skanderborg) i retning af ”om de ikke var med for at bringe kaffe og kage til mænnerne”, bragte Bente (Kurts hustru) og Inge (Jørgen Stens hustru) det ønskede. Da de passerede Lene (Jan Hansens Hustru) og Birgitte (Jan Østergårds hustru) blev de overdænget med vand og tilråb som morakkere og underkuede.
Her ses ekspertbænken (fra en anden kamp) med Anders, Ole H., Ole C. og Jan som ”græssende medlemmer”. Allan og Kurt forsøger at blande sig lidt. Bemærk Hans Ole er helt fremme på ballerne. Han har sikkert igen sagt noget vigtigt.
Et helt afsnit for sig selv var vores ankomst kl. 10.00 til Oakham CC’s bane. Hele banen myldrede med cricketspillende unger og trænere, og uden for linjerne stod forældrene og så på. Lækkert, lækkert syn. Det ville have fået DCF’s breddekonsulent Michey Lunds hjerte til at flippe ud. En halv time før vi skulle spille, pakkede de det hele sammen og fandt deres forældre. Ikke noget med at aflevere børnene til pasning i cricketklubben – forældre er interesserede til stede, og der er mange af dem.
Den næste træningskamp blev spillet i Market Overton mod et absolut lokalt hold. En blanding at tykke og tynde og unge og gamle. Den eneste, der var til stede ved vores ankomst, var anføreren (en af de tykke). Hyggelig fyr. Ole Christiansen (Frem) havde problemer med at finde en flagstang og lagde derfor – lidt ureglementeret – flaget på græsset. Golffolkene Jørgen Steen, Inge og Paul Clarke tog til den nærliggende golfbane. Cricketbanen var ret skrå, så det var næsten umuligt at score en firer til den ene side – der var i øvrigt også dobbelt så langt ud i denne side. Logikken forstod vi ikke. Men når banen nu har ligget der i ca. 300 år, hvorfor sku’ man så lave det om. Det overbeviste os.
Der var ikke mange tilskuere på banen, men ved nærmere øjesyn opdagede vi, at der i så godt som alle de omkringliggende haver sad folk med øl eller te og nød cricketspillet.
M.O.C.C. gik først til gærdet uden lodtrækning, da flere af spillerne ikke var kommet fra arbejde endnu.
Ham den lidt korpulente anfører åbnede og brugte ikke mange bolde til at spille sig ind. I første over sendte han en sekser over på nabomarken. I anden over slog han en forwarddrive over screenen og det bagved liggende parcelhus. Med hjælp fra havens folk fandt vi bolden igen. Det var åbenbart hverdagskost for dem.
Varmen var næsten uudholdelig, og regnskabsfører Martin havde søgt tilflugt ovre i skyggesiden under nogle træer. Det var der efterhånden en del, der gjorde.
Med meget beskedne midler havde værterne sørget for en særdeles udmærket frokost. Den bestod af forskellige former for frugt og alkoholfrie drikke. Det var lige, hvad vi havde brug for i den varme.
Vores åbning var ikke den bedste, idet Max Nielsen (Ringsted) gik på 1. bold i anden over. Til gengæld må det siges, at vi fik fuld udbytte af forty-tur-debutanten Jan Rasmussen (Køge). Han spillede en strålende kamp med mange runs og flot kastning. En anden kaster ved navn Abbas tog 3 gærder for en relativt lavt score. Ved gærdet blev han retired hurt p.g.a. en forstrækning i armen. Grebet over alle greb stod anfører Kurt Østergård (Fredericia) for.
Kampen vil blive husket for kampråbet: ”Doris kom med neglesaksen”. Brølet blev udslynget af markspiller Hugo (Frem).
Aftenmaden indtog vi på den ene af byens to pubs ”The Bull”. Market Overtons anfører var nu bartender.
Der bor et sted mellem 800 og 1000 indbyggere i Market Overton, og vi tabte stort til deres lokale crickethold.
Man betragter deres pitch som den næstbedste i Oakhamområdet. Den var også virkelig god.
Kl. 19.00 stod vi alle omklædte og vandkæmmede, idet vi var inviteret til reception i Oakham Carstle, hvor borgmesteren bød de tre landes hold velkommen, samt underholdt med omtale af bl.a. hesteskodekorationerne fra vikingetiden. Vi brystede os lidt.
Så nåede vi frem til starten på ”35th Triangular Tournament” tirsdag den 18. juli på Oakham Schools formidable flotte cricketbane. Egentlig skulle der stå cricketbaner, for der var 5 baner placeret på et meget stort græsareal med høje gamle egetræer ind imellem. Der var særregler på de pitche, hvor man kunne komme til at ramme egetræerne. Fælde træerne?…aldrig i livet.
The Forty Club (England) spillede mod S.G.S. (Still Going Strong – Holland). Den kamp klarede de selv, og vi tog om i den anden ende af byen for at spille Presidents Match på en nyere cricketbane, som skolen også ejede. Lidt åben, men dejlig og velplejet bane, hvor det luftede i den ulidelige varme. Der var ”kun” 10 mulige pitche inde på den centrale del. Vi fik en god ide til en af de mange pengemænd i Danmark. En ældre engelsk herre med tegnebogen i orden syntes for et par år siden, at denne bane trængte til et godt klubhus. Så byggede velgøreren et til dem kvit og frit, og det nød vi.
Præsident-holdet fra England battede først og fik 189 point. Thony Hadersland var bedste kaster med 1 for 10 og Henrik (Ringsted) fik 1 gærde for 17.
Det sejrende hold foran velgørerens klubhus.
Præsidents Forty (Danmark) spillede perfekt ved gærdet. Vi fik 191 for 2 fald. De store roser skal specielt uddeles til turdebutant Steen Østergård (Fredericia), som i en 3. gærdestand på 121 selv scorede 82 n.o. Neeeej hvor var han træt, svedig og helt rød i hovedet, da han kom ud. Thony Hadersland havde ellers hjulpet ham godt med 57 point. n.o. Thony er til de store slag, og da det gik allerbedst for makkerparret, svingede han battet i tre vilde ”skrældemandsslag, som hver mindst skulle have givet Oakhams største 6-er det år – det blev til 3 flade enere. Steen Østergård viste ham umiddelbart efter, hvordan man slår en sekser – de leder efter bolden endnu.
Efter kampen kunne Thony velfortjent overrække Gardisten til Steen. Det erindres ikke, at der fulgte øl med, men det kan der nok sidenhen rådes bod på.
Igen en dejlig frokost. Måske er chokoladekage med fløde ikke det bedste midt i en cricketkamp. Men for tilskuerne….UUUhhmmm.
Vi vandt altså denne kamp …… og det var turens eneste sejr. Anføreren havde/har den teori, at det var p.g.a anføreren. Det er en teori, han står alene med.
Ekspertbænken, som ikke ønskede at kommentere anførerens teori, bestod denne dag mest af Allan From, Hans Ole Luther og Jørgen Steen. Allan måtte lægge ører til utallige historier om, hvor gode de to andre var til at spille cricket i gamle dage. Det skal retfærdigvis siges, at hollænderne nemt kunne have vundet over os, hvis de havde fulgt Hans Oles råd og anvisninger. I en stille stund kan man godt få Jørgen Steen til at indrømme, at Hans Oles råd ikke er så gode…………………..som han egne.
England vandt selve turneringskampen med 291 runs mod Hollands 248. Vi nåede tilbage og så den sidste del af denne kamp.
Ingen har forstået, hvorfor vi ikke spillede alle kampe på Oakham Schools cricketbaner. Det ville have styrket det sociale og givet større mulighed for at se det cricket, man var mest interesseret i.
Aftensmaden blev for de flestes vedkommende indtaget på ”The Little Hornblower”. Vi fik ikke helt afklaret verdensstiuationen, men dog placeret 4 græspitche i Danmark. En oplysning som ikke lukkes ud til hvem som helst.
Onsdag den 19.7.06 startede som alle de andre dage med et morgenmåltid, der ikke kunne dupere ret mange.
Den første af Fortys turneringskampe var mod Still Going Strong – Holland, som viste sig at leve op til navnet. De scorede 234 point på trods af et meget elegant greb af Kurt i slip. Det er næsten ikke til at skrive, at Steffen Meibom (Ejstrupholm CC) tabte en damegriber. Gærdespilleren havde på det tidspunkt omkring 7 point, og han sluttede med at score 80. For at det nu ikke skal blive alt for sørgeligt, så skal det lige indføjes, at det var et ualmindeligt dejligt solskinsvejr, også den dag. Steffen tog revanche inde ved gærdet. Det foregik i så hurtige løb, at Philip Lewis næsten ikke opdagede, at han blev løbet ud. Og dog – det gik ikke helt stille af. Vi, der sad på terrassen, kunne høre Philips lyde inde fra omklædningsrummet, og dem på den anden side af banen fornemmede, at dørens smækken medførte, at den halve karm røg ud. Nu foregik det meste heldigvis på udenlandsk, så vi forstod ikke det hele. Steffen opholdt sig efterfølgende mest på den anden side af banen, hvor ekspertbænken havde taget plads. De kunne trøste ham med, at der ikke blot var tale om en enkelt lille ener på denne bold, men det var faktisk et spørgsmål, om det ikke havde været en toer.
Jan og Kurt med efternavnet Østergård havde en fin familiær gærdestand. Det var en begivenhedsrig kamp. Preben fik næsen flytte lidt af en bold, men det tog han sig ikke så meget af. The show must go on.
Det er vist ikke blevet nævnt, at Allan From tog 3 gærder for 45. Ikke så galt af en så ung spiller. Ham må vi kunne få mere ud af, når han bliver rigtig udlært. Hvis der er læsere, der interesserer sig for resultatet, så kan det nævnes, at Forty XL fik 197 for all. Altså, vi tabte, men med ære og mange oplevelser rigere.
Dansk hyggesnak efter en kamp på Oakham Schools Cricketground.
Vi havde 4 mand med maskiner til at sørge for banerne hver dag. De skimtes i baggrunden.
Om aftenen forsøgte Paul og Kjeld at oversætte Ole Christiansens regnskab for hotelreservationer m.v. til ”forståeligt” for de fleste deltagere. Det blev lavet, men det vides ikke, om det lykkedes. Selv om det var dyrt for deltagerne at bo i Oakham, betalte Forty en relativt stor ”underskuds-regning”, inden vi forlod byen.
Ved at slå England stort torsdag den 20.7.06 kunne Forty få pokalen med hjem igen. Lad det være sagt med det samme: Det gjorde vi ikke.
Inden dagens kamp holdt præsidenterne møde, hvor næste års turnering bl.a. skulle placeres. Det blev som ventet i Amsterdam.
England battede først og scorede 320 for 6. Det startede ellers godt med et nydeligt greb af vores udmærkede keeper Preben, hvor hele marken appellerede. En af de engelske spillere ved navn Amdy har i sin cricketkarriere scoret omkring 150 centuries. Han stod længe ved gærdet, men nåede ikke helt de 100 point. Thony var bedste kaster med 3 for 62. For at gøre en lidt kedelig historie kort, så scorede vi 182. Det var så den kamp.
Pokalen blev efter kampen overrakt til anføreren for The Forty Club, Ron Hart. Hver spiller på det vindende hold fik en medalje.
Efter skribentens mening er det kønneste ved den, at der på soklen står Aksel Morild.
Ved den alt for korte og ikke særligt inspirerende afslutningsfest fik Steffen Meibom overrakt præmien for bedste markspiller, og Hollands præsident Duco Ohm fik gentleman-pokalen. Max Nielsen var tæt på at få prædikatet ”Bedste And”, men blev overgået af en hollænder, som gik på 1. bold og dermed fik ”The Duck”.
Det var nogle søvnige personer, der travede gennem en mennesketom Oakham fredag den 21. juli 2006 kl. 6.00. Der var heldigvis tog til tiden. Alt om turen er ikke sagt/skrevet endnu. I 2007, når vi mødes i Holland, vil både gamle og nye episoder dukke op, og de bliver hverken mindre eller mindre spændende ved at blive lagret et års tid.
FORTY og Holstebro Cricket Club’s 75 års jubilæum.
Forty deltager gerne i cricketclubjubilæer med et hold spillere. Vi kan ikke love at have årgange med fra alle årene, men er nok den klub, der har mulighed for at dække de fleste ind.
Det var et ualmindeligt dejligt jubilæumsarrangement Forty var inviteret til lørdag den 12. august 2006 på Holstebro Cricket Clubs bane.
Banen var ikke let at finde. Et opslag i Krak hjemmefra gav intet resultat. Langemettesvej 1 i Holstebro er åbenbart uden for det elektroniske systems muligheder. Skærmen viste ”Søgningen gav intet resultat”. Egentlig er det også lige meget, for man kan jo bare køre til Holstebro og spørge, hvor cricketbanen ligger. Som tænkt så gjort. Ind til midtbyen, ud af bilen, stoppe et par mennesker og stille spørgsmålet. Efter at have spurgt 4 hold var svaret: ”Cricketbanen, det ved jeg ikke”. Den femte mente, at Langemettesvej 1 vist nok lå ret langt ude vestpå, men hun var ikke sikker. Da det var det bedste bud, kørte vi vestpå. Det var g o d t n o k langt ude. På det sidste stykke ville vi være faret vild, hvis ikke en nydelig sølvgrå bil pludselig dukkede op i bakspejlet – med et nydeligt sølvgråt ægtepar.. Det var Folmer og Kirsten Christiansen. Hvis ikke de to kunne finde cricketbanen, så er der vel ingen der kan. Vi lagde os derfor ”på hjul”.
Pludselig lå der en lille oase midt i det vestjyske. Lækker, veltrimmet græsplæne og et tilpas stort og fyldigt læhegn hele vejen rundt. Det værdsætter man, når man bor så langt vestpå i Danmark, at såvel vejtræer som kirketårne hælder mod øst.
Stor travlhed omkring klubhuset med partytelt, og hvad dertil hører. Fortys bestyrelse ankom kl. 11.00 for at holde et bestyrelsesmøde, inden det hele startede med frokost kl. 12.00.
Da alle var ankommet, bød formand Christian Rønn Hansen os velkommen og håbede på, at vi ville få en dejlig dag sammen. ”Uden mad og drikke duer …..”, så vi startede med en lækker frokost i teltet. Snakken om gamle dage blev indledt. Ja, det begyndte vel egentlig, da folk stod ud af bilerne. ”Hej, er du også med, det var da ……”. Og så den mere traditionelle: ”Du har vist tabt dig ………………………………..ud over livremmen”.
Kl. 13.00 eller deromkring gik anførerne og Peder Johansen og Kjeld Lyngsø ind på tæppet for at trække lod. Fortys anfører havde fået en meget klar melding om, at succeskriteriet for et anførerskab i Forty var, at vi battede først. Derfor tog Kjeld en mønt med derud og forsøgte med et møntkast, hvor mønten ikke snurrer rundt. Halvtreds års træning sætter sine spor. Peter opdagede det, men accepterede. Vi gik til gærdet. Ingen ros i omklædningsrummet, det havde de forventet og snakkede bare videre. Carl Sejr (Århus) og Steffen Meibom åbnede, og Steffen og Kjeld gik n.o. efter de aftalte 32 overs. Steffen fik mange runs. Det blev til en total på 180 point, hvoraf Erik Hansen (Nyk M) fik skrabet 11 sammen. Det foregår stadig ikke i hurtigløb. Steffen faldt i søvn et par gange undervejs. De fleste af Holstebros spillere nåede at kaste, og de havde gemt det bedste til sidst. Jens Peter Morild bowlede 2 overs. Det var dog ikke helt samme standard som tidligere. Bedste kaster for Holstebro blev Tommy Knudsen med 3 for 6. Vi opdagede det næsten ikke, men Peder havde listet 13 markspillere ind på banen.
Himlen var grå, da vi startede, nu var den mørkegrå, men det regnede ikke, da Forty gik i marken.
Spørgsmålet: ”Er der nogle, der kan og vil kaste”, medførte total tavshed. En uvant situation i FORTY, især set i lyset af, at vi havde både Kurt Østergård og Abbas med. Efter en lang pause tog Carl Sejr (Århus) bolden. Han havde nu helt misforstået det, for i anden over tog han tre gærder. Ikke flere overs til ham. Ulf Fromholt (Århus) kastede fra den anden ende, men mere beskedent.
Det bør nævnes, at Kurt Østergård havde to fantastiske greb i midt on. Et med venstre hånd helt nede ved græsset (siger han selv) og et med begge hænder et sted langt ude til højre for ham. Det er overraskende, hvor lang Kurt er, når han strækker hele legemet ud. Han skal have den ros, at vi talte ikke meget om de to greb resten af dagen. Det var i øvrigt på præsident Ole Christiansens kast.
Præsidenten kom fra Køge over Grenå. Hvad alle vi jyder klaskede os på lårene over. Og så kom han først kl. ca. 15.00. En tidligere degn på holdet troede, at han kendte alle børneundskyldningerne for at komme for sent. Voksenundskyldningerne lader ikke meget tilbage. Men man skal lære så længe man lever. Ole brugte den med, at kreditkortet ”blev spist” af benzinautomaten på Grenåvejen. Han kunne jo også have brugt den med, at han lige skulle se, om han kunne slå banerekorden på Grenåbanen, når han nu var på de kanter.
Vi talte heller ikke så meget om den over Abbas bowlede, hvor de slog to seksere, en firer og løb et par point. Bortset fra denne lille undtagelse, så var han godt bowlende som sædvanligt.
Forty havde lånt cricketveteranen Jørgen Machon for at matche holdene lidt bedre. Han havde nogle udmærkede fodparader, og efter kampen blev han hvervet som fortymedlem sammen med et par andre.
Himlen blev næsten sortgrå, og der kom vand i stænger. Det afbrød kampen en halv times tid. Den sociale snak var kommet så godt i gang inde i teltet over et par glas kildevand, så anførerne næsten ikke kunne få kampen i gang igen. Karl Hansen (Horsens) ville F…… ikke spille i regnvejr om så syv vilde heste osv. De to anførere holdt fast, og Karl keepede til vanlig standard også resten af kampen. Den bold han fik fat i på legsiden, husker vi alle.
Holstebro battede ganske udmærket i 26 overs og sneg sig op på 124 for alle. Med de kastere, Forty rådede over, må man på vestjysk sige, at det var ikke så ring’ endda. Bedste gærdespiller blev Peder Johansen med 35 not out, og Fortys bedste kaster var Carl Sejr med 3 for 5.
Dagen sluttede af med et ualmindeligt lækkert grill-arrangement. Hele teltet var fyldt med spillere, gæster og tilskuere, og formand Christian takkede alle for deltagelse i arrangementet samt uddelte gaver og æresbevisninger. På grund af hans unge alder gennemgik han kort episoder fra klubbens sidste 25 år. De foregående år overlod han til almindelig bordsnak. Det var vi også gode til.
På Herning Cricket Clubs vegne takkede Folmer Christiansen Holstebro CC for de mange års samarbejde – både hvad spil og spillere angik – og overrakte et bat, som specielt var tiltænkt ungdomsafdelingen. Fortys anfører undskyldte, at vi havde medbragt Carl Sejr, men understregede, at Fortyspillerne havde nydt kampen og arrangementet samt overrakte en medbragt landsholdcrickettrøje til ”en værdifuld spiller” for HCC. Den tilfaldt Peder Johansen, som straks velfortjent videregav den til Uffe. Præsident Ole takkede for indbydelsen og gav bl.a. udtryk for, at Forty gerne kommer igen, hvis lejlighed bydes. Han havde ligeledes en gave i form af et bat med til HCC. På DCF’s vegne takkede Kurt Østergård for invitationen og ønskede Holstebro Cricket Club tillykke med de 75 år og alt godt fremover.
En ungdomsspiller rejste sig slutteligt og indledte sin tale med: ”Nu håber jeg ikke, at der skal holdes flere taler”. Så var det sagt. Hvorefter han holdt en nydelig takketale til klubben og især til de ungdomstrænere, der tog sig af alle dem ”fra 9.c”, som han udtrykte det. Det lød varmt og dejligt, og var og er et godt tegn på, at Holstebro Cricket Club vil leve godt i fremtiden…..og det råbte vi naturligvis hurra for…..efter et par tilløb.
Og så må det jo skrives: FORTY vandt med 66 point over 75-års-jubilæumsholdet fra Holstebro CC. Og så ikke mere om det, men TILLYKKE med jubilæet.
Generalforsamlingskampen i Køge lørdag den 23. september 2006.
På selve generalforsamlingen blev der vedtaget to ”strukturændringer”.
Det 1. gik ud på at indføre et ”rejseudvalg” til at stå for afviklingen af Trekantturneringen. Det blev vedtaget, og de 4 personer skal vælges på generalforsamlingen hvert år. Max Nielsen, Allan From, Paul Clarke og Kjeld Lyngsø blev valgt.
Det 2. forslag gik ud på at nedlægge Rejsefonden, som blev oprettet i sin tid for at tiltrække flere til at deltage i trekantturneringen. På daværende tidspunkt var det svært at få 11 mand med. Det blev vedtaget, og rejsefondens midler indlægges i Fortys alm. driftsregnskab.
I øvrigt var alle valgene genvalg.
Den efterfølgende kamp mellem Ringsteds Rejsehold og Forty startede kl. 13.30.
Af dagens store ”familiebillede” fremgår det, hvilke spillere der havde taget crickettøjet med:
Fortys hold gik først til gærdet og fik 155 points for tabet af alle gærder. Det så ellers meget lovende ud fra starten, hvor Johnny Hansen (Køge) og Kenneth Jacobsen (Køge) scorede henholdsvis 30 og 32 n.o.. Jørgen Eliasen måtte også trækkes ved 30 points på tavlen, og FU (står for Fortys Ungdom) ved navn Martin Nielsen leverede en udmærket præstation på 20 runs. Halen var der ikke så mange points i, men Ringsteds Rejsehold skulle jo også have en chance. Kastningen var så som så, og som et eksempel på det kan nævnes, at Jan Hansen (Ringsted) fik 1 gærde for 42.
Ringsteds Rejsehold svarede igen med 156 for 6. Ole Christiansen og Kenneth Jacobsen var Fortys bedste kastere. Ole Olsen blev topscorer med 31 points tæt fulgt af Jan med 30. Begge not out. Vores excellente regnskabsfører Martin måtte desværre notere Forty for et nederlag. Det skete i overværelse af en af Danmarks nok mest kvalificerede regnskabsførere og crickettilskuer Peter Hargreaves. Forty stiller principielt kun op med kapaciteter på alle pladser.
Køge Kricket Klubs terrasse.
Mon Peter Hargreaves giver gode råd om kampen, eller ”ryster” han lige et par historier ud af ærmet? Den pikante benstilling i baggrunden tilhører Kenneth Jacobsen fra Køge. Peters format understreges af, at han er i stand til næsten helt at spærre for udsigten til Johnnys legeme.
Efter kampen varmede Kenneth Jacobsen grillen op til nogle lækre, store grillbøffer mv., og klubhuset blev møbleret om, så vi alle kunne sidde ved et stort langbord. Da de fleste selv skulle køre hjem, blev der solgt mange vand. Lidt usædvanligt i Forty-regi.
Midt under spisningen kunne præsidenten meddele, at al den dejlige mad, som vi fik serveret af Kenneths hustru, var sponsoreret, så det reelt var en indtægtsgivende aktivitet for Forty, vi var i gang med. Forty beholdt de penge, vi havde betalt for maden. Tak til Kenneth for indsatsen og til Køge Kricket Klub for værtsskabet.
Inden Fortys bestyrelse forlod Køges Klubhus, havde vi fået lagt kimen til Fortys vinterprojekt: ”Sponsoreret crickettøj til Fortys repræsentative hold”. Og det, synes vi, bør med i årsskriftet som en af fremtidsvisionerne fordi, der kunne jo være en velbeslået læser af årsskriftet, der evt. ville …….. og så var det jo klaret.
Mindeord.
Fortys æresmedlem Henk van Weelde fra SGS Holland er i 2006 afgået ved døden. En del af os vil huske ham for mange dejlige små og store episoder, hvor han med sin lune var med til at sætte sit præg på arrangementerne.
Henk var en af de mest aktive deltagere i trekantturneringerne, og han har med ganske få undtagelser været med i de foregående 30-35 år.
Æret være Henks minde.
Den 30. oktober 2006
Kjeld Lyngsø