Firkantturneringen 2024

Her er en uge-statistik kun for det danske hold udarbejdet af Ole Christiansen:

Sammendrag af uge 29

v/ Præsident Ole Helmersen

God dansk afslutning på Firkantturneringen 2024 på Svanholm Park

Så fik vi afsluttet firkantturneringen med to gode danske præstationer = sejre torsdag og fredag. Efter nogle halvsløje resultater fra dansk side mandag og tirsdag og nogle regnpåvirkede 20-overskampe onsdag, sluttede Danmark på toppen de sidste to dage.

Torsdag spillede det danske hold en 45-overskamp mod Holland, som lagde ud med at score på 224. Midt i den efterfølgende danske halvleg, bl.a. med et hattrick fra en hollandsk kaster, der ryddede ud i de danske mid-order gærdespillere, så det ikke meget ud til, at Danmark kunne vinde. Morten Hedegaard ville det imidlertid anderledes, helt anderledes. Han kom ind som firer og blev der resten af halvlegen og afsluttede den danske halvleg med det vindende slag og en topscore på 114 not out efter en chanceløs og bundsolid innings.

Dagen efter spillede Danmark en 20-overskamp mod England, som lagde ud med 144. Også her så det midt i den danske halvleg svært ud. Men åbningsgærdet, Keith Hayward, blev stående næsten til enden med en halvleg på 76, som gjorde det nemt for Adam Sarten på kampens fjerdesidste bold at cover drive en firer til dansk sejr.

Det samlede resultat af turneringen blev, at England vandt 45-oversturneringen mens Spanien vandt 20-oversturneringen. Danmark vandt 2 at fem spillede kampe. To 20-overskampe onsdag eftermiddag måtte aflyses på grund af regn.

Svanholm Park fungerede som en god ramme om turneringen med gode baner og faciliteter, og Dansk XL takker Søren Nissen og Svanholm for godt samarbejde. Tillige Dansk Cricketforbund for donation af bolde til turneringen. Men den største tak skal lyde til Rober Slator fra Herning CC (eller Bobby som han foretrækker). Vi havde lavet en aftale med ham om at stå for baren under turneringen. Og det, og meget mere, gjorde han i den grad. Hans indsats var ’second to none’ som englænderne siger.

Næste års turnering spilles i uge 29 i Woodbridge, som ligger i grevskabet Suffolk i det sydøstlige England ca. en times kørsel fra Stansted Lufthavn. De engelske værter har lovet os detaljer om turneringshotel i løbet af de kommende par uger. Ifølge den information jeg har pt., bliver der tale om tidlig tilmelding, fordi hotellet kræver et depositum på 25% up-front for værelser. Mere information følger, så snart jeg har den.

Ole Helmersen

Præsident, Dansk XL

Fællesbillede af det hollandske og det danske hold.

Kampresultater

Søndag den 14. juli 2024:

President’s XL v/s Bad Boys DK

Mandag den 15. juli 2024

Dansk XL 15.07.24 v/s The Forty Club 15.07.24

Tirsdag den 16. juli 2024

Dansk XL 16.07.24 v/s Cricket España 16.07.24

Onsdag den 17. juli 2024

Dansk XL 17.07.24 v/s Cricket España 17.07.24 – T20

I T20 turneringen onsdag den 17. juli scorede vi 179/6. Da det begyndte at regne, blev kampen reduceret, så Spanien skulle kun batte 10 overs. De brugte kun 3 gærder for at passere target scoren. Regnen fortsætter, så ingen ved, hvor få overs der skal spilles i kamp nr. 2. Men det bliver en gang “ramasjang” cricket. 

Torsdag den 18. juli 2024

Dansk XL 18.07.24 v/s SGS – T45

Forty har også en –GÅRD.

Cykelsporten har en VingeGÅRD – Cricketsporten har en HedeGÅRD.

Tillykke Morten Hedegård

med dit Century på 114 not out.

Fredag den 19. juli 2024

Dansk XL 19.07.24 v/s The Forty Club – T20

OBS Har du et enkelt godt billede fra arrangementet, så send det omgående til kjeldlyngs@gmail.com — og gerne med et par ord om hvem der er på.

Søndag var der professionelt udført

“Grill i Glostrup”.

Fra vor udsendte medarbejder OC har vi fået:

Intet godt at fortælle fra tirsdag den 16. juli 2024.

Men disse tre – Goeskjær, Jan og “Bobby” Robert sad fast i elevatoren en lille times tid. Det ulyksalige var, at de også havde
nøglen til omklædningsrummet med.

Et godt råd fra redaktionen: Man skal altid nøje undersøge totalvægten og ikke antal personer, inden man sætter gang i en elevator.

Det var godt de havde Michael med, ellers var de måske aldrig kommet ud.

Men de har da ikke mistet modet, og de hygger sig – ses det.

v/ Ole Helmersen

 

Så er der kun lidt over fire uger til årets internationale turnering for overordentligt rutinerede veteran-cricketers starter på Svanholm Park. Der spilles hver dag mandag til fredag i uge 29 – hhv. 45-overskampe og 20-overskampe.

Vi satser selvfølgelig på godt vejr og hanerne på fadølsanlægget er spændt, så man behøver ikke gå væskekold. Kom frisk.

Kampprogrammet ser således ud:

THE 45-OVERS TOURNAMENT

Matches on Monday and Tuesday will start at 11 am. On Thursday at 10 am.

Monday 15thJuly:

Dansk XL vs. The Forty Club pitch 1

SGS vs Cricket Espana pitch 2

Tuesday 16thJuly:

The Forty Club vs SGS pitch 1

Dansk XL vs Cricket Espana pitch 2

Thursday 18th July:

Dansk XL vs SGS pitch 1

The Forty Club vs Cricket Espana pitch 2

THE 20-OVERS TOURNAMENT

Morning matches on Wednesday will start at 11 am. On Friday at 10 am.

Wednesday 17thJuly

Morning

Dansk XL vs Cricket Espana pitch 1

The Forty Club vs SGS pitch 2

Afternoon

Dansk XL vs SGS pitch 2

Cricket Espana vs. The Forty Club pitch 1

FrIday 19th July:

Dansk XL vs The Forty Club pitch 1

SGS vs Cricket Espana pitch 2

Håber vi ses

På vegne af Dansk XLs bestyrelse

Ole Helmersen