Mindeord for Præsident Kurt Østergaard



Det er med stort vemod, at Forty har modtaget meddelelse om, at vores præsident Kurt Østergaard er død torsdag den 9. november 2017.
Den 28. august 2017 væltede Kurt på cykel og pådrog sig kraniebrud og hjerneblødninger, som bevirkede, at han blev lagt i kunstig koma.
Han var mirakuløst kommet sig godt efter uheldet, og den 8. november 2017 var han optimistisk vendt hjem fra genoptræningscentret til sit nyrenoverede hus i Fredericia.
Dagen efter gav hans hjerte desværre op.

Vi mindes Kurt som en meget livsglad, levende, energisk og sprudlende menneske, der altid var kampklar i ordets bedste og forskellige betydninger.

Cricketsporten havde en særlig plads i Kurts liv. Han stod for alt det værdifulde i cricket. Han åndede og levede for cricket, og Kurts kendskab til cricket har mange gennem tiderne fået stor gavn af.
Der er ikke den gren af cricket, som Kurt ikke har haft berøring med. I mange år var han medlem af Dansk Cricket Forbunds bestyrelse.
Som mangeårig formand for Fredericia Cricket Club organiserede han bl.a. træninger, ungdomsturneringer og kvindecricket i Fredericia.

Kurt har været medlem af Forty i en menneskealder, og de sidste år som præsident for Forty. Vi vil savne hans dejlige humoristiske sans, smittende latter og den umiddelbarhed, som kendetegnede ham. De mange gode historier og anekdoter, som han diverterede med.

Dansk Cricket har mistet en værdifuld og stor kapacitet, og Fortyspillerne har mistet en god ven og kammerat samt en person, der var velspillende i både 1., 2. og 3. halvleg.

Vi er mange, der vil komme til at savne Kurt. Den tid, vi har haft sammen på cricketbanerne, vil blive husket og mindet i mange, mange år fremover.
Det gælder med sikkerhed også vore hollandske, engelske og spanske cricketvenner, som Kurt havde et helt specielt godt forhold til.

En unavngiven forfatter har udtrykt situationen omkring et dødsfald således:

"Man kan lukke sine øjne og ønske, at han vender tilbage,
eller man kan åbne sine øjne og iagttage det, han har efterladt sig.
Man kan huske ham og allermest, at han er forsvundet,
eller man kan værne om hans minde og lade det leve videre."


Forty vil værne om Kurt Østergaards minde, og vore tanker går i disse dage til hans nærmeste.

Æret være Kurt Østergaards minde.

På Fortys vegne
Kjeld Lyngsø

PS Begravelsen finder sted fra Christianskirken, Fredericia, den 18. nov. kl. 11.00.




GENERALFORSAMLING 2017 i FORTY.

Generalforsamling i FORTY blev afviklet
den 24. september 2017 kl. 14.00 i Køge Cricketklub
.


Indledningsvis skal nævnes, at den blev gennemført uden præsident Kurt Østergaards deltagelse, idet han for en måneds tid siden væltede på cykel og pådrog sig et alvorligt kraniebrud. Han har efterfølgende ligget i koma i længere tid, og er nu ganske langsomt ved at komme sig.

Familien har beskrevet forløbet og situationen, som kan ses i et indlæg på
Fortys Facebookgruppe "Cricket-XL" og HER.

Derfor kan Kurt ikke varetage præsidentpostens funktioner nu, og de overtages af den øvrige bestyrelse.
Alle officielle henvendelse til Forty i den kommende tid skal derfor ikke rettes til Kurt, men til

Tommy Jespersen
Ringen 91
4600 Køge
Mobil: 28498080
jespertommy@live.dk



Generalforsamlingsarrangementet med de to kampe mod det svenske crickethold blev en stor succes, som Køge Cricket Club skal have meget ros og tak for.
Årets Prik, som normalt uddeles under generalforsamlingspunktet eventuelt, blev tildelt Jan Rasmussen, Køge, for den ualmindelig store indsats med organiseringen af alt fra catering til baneopstilling og holdledelse.

Fra generalforsamlingen og bestyrelsen sendes der de varmeste tanker og ønsker om hurtig helbredelse og vellykket og fuld restituering til Kurt og familien.

Steffen Meibom stopper som ekstern regnskabsfører med udgangen af 2017, og der skal på nuværende tidspunkt lyde en hjertelig tak for både bestyrelsesarbejdet og det efterfølgende arbejde med Fortys regnskab.

Referat af generalforsamlingen kan læses HER.

Lørdag den 23. september 2017
blev der spillet en 40 overs kamp mod et svensk 50+ hold. Kampstart 11.00.
Lørdagens kampresultater.

Søndag den 24. september 2017 blev der spillet en 20 overs kamp mod et svensk 50+ hold. Kampstart 11.00. Kampstart kl. 10.00.
Søndagens kampresultater.




Sæsonafslutning for oldboys i Forty 2017.

Af Ole Christiansen

Sæsonafslutning for oldboys i Forty 2017, i år på Glostrups bane.
Som tidligere omtalt så kunne Glostrup "Ikke få armene ned". Det er længe siden eller måske aldrig sket før at Glostrup slog Svanholm 2 gange i træk. Denne gang var det to mandage i rap det skete.
Glostrups Ole Roland vandt lodtrækningen og valgte at gå til gærdet, hvor han selv åbnede med Søren Jensen 26x. Han faldt, hvor der stod 23 på tavlen. De efterfølgende Michael Jeppesen 26x, Steffen Langgaard 30X bragte scoren, sammen med Søren Jensen op på 110, så var kampen næsten afgjort, da der blev spillet en to gange 16 overs kamp, hvor det i alt blev til 111points.

Svanholm bed dog godt fra sig, Morten Petersson 21 og anfører Allan From 25x lagde en god bund. Desværre kunne kun Mickey Lund 15, præstere tocifret score. Thomas Johannesson og Jan Bøgh gik begge not out med 7. I alt blev scoren 100. For Glostrup tog Søren Jensen 3 gærde for 20, og Martin Jensen 2 for 16. Lars Jensen tog 2 gærde for 26 og Alan Majgaard 1 for 33 for Svanholm.

Læs kampstatistikken HER.






Legenderne og stjernerne på græs i Svanholm

Af Peter Fredberg

Det var blot anden gang i denne sæson, Svanholms græspitch blev brugt, da spillerne fra Mortensen's Legends og Fredberg All Stars dykkede ind. Første gang var i en kamp mellem Norge og et dansk udviklingshold.
Testserien mellem koryfæerne havde premiere i 1995, og det var i år 15. gang, legenderne og stjernerne bragede sammen.

Fredberg All Stars åbnede med 116 point med Nihal Tissera, Frem, og Bashir Shah, KB, som de store pointslugere med henholdsvis 27 og 25 point, begge not out.
I en 25 overs-kamp ikke nogen uovervindelig score, men Mortensen's Legends kom ud for en uhyggelig .........

Læs hele Peter Fredbergs artikel HER.

Læs kampstatistikken HER.






Klik større billede.


4-kantturneringen-2017 i Rotterdam sluttede den 28. juli 2017.

Resultaterne fremgår af 'program og resultatlisten'.

Dansk XL CC vandt ingen kampe, men fik tildelt Fair Play Trophy 2017, som bl.a. kan ses på Fortys Facebook gruppe: Forty-XL
Hvis du vil med i gruppen, henvender du dig til kjeldlyngs@gmail.com

Et deltagende fortymedlem har om Fortys styrke i forhold til de andre tre lande i turneringen udtalt følgende:
Der er hårdt brug for at 5-10 af de mange forhenværende elitespillere i 40-55 års alderen, der går rundt i klubberne, melder sig til turneringen næste år i Køge. Hvis det sker, vil Danmark kunne slå ethvert af de andre hold.


Her er lidt citater og strøtanker om 4-kantturneringen hentet fra de hollandske 'fortymedlemmer' Duco Ohm og Jan Willem Heshusius skriverier:

'Det var en vidunderlig uge at opleve. Heldigvis har vi haft enorm held med vejret selv om dårlige forudsigelser.'

'4-kantturneringen vil næste år blive afholdt i Køge fra lørdag, juli 21, 2018 t / m fredag 27 juli 2018. Danskerne har 50 værelser reserverede på Køge Strand.'

'Vi ser allerede frem til næste år.'


ALLE CITATER OG STRØTANKER

PROGRAM OG RESULTATLISTE

Hele programmet kan du finde her: PROGRAM FOR FIRKANTTURNERINGEN

Alle kampresultater findes her i afsnit 2017

Ole Christiansen har udarbejdet en statistik over hele forløbet af turneringen - Klik her.






Forty-Vest kampen den 18.6.2017 afviklet med succes.

Endelig fik FORTY arrangeret en kamp i Vestdanmark.
Ole Christiansen har leveret nedenstående artikel:

Der var pænt fremmøde til Dansk XLs old boys træf i vest DK. Det kunne måske for UK være svært at stille hold til en sådan kamp, men nej.
En keeper på hvert hold, så to anfører Jan Rasmussen, Køge og Jan Østergaard Fredericia blev udpeget og så var det som i gamle dage i skolen - de valgte skiftevis en spiller. Den upartiske ene dommer Ole Christiansen, FREM sørgede for en fair lodtrækning (Har fået mønten igen).
Jans tropper valgte at gå i marken i den 2 x 25 overs kamp.

Det var en smuk dansk sommer dag med ca. 25 grader og mange kendte tilskuer på side linjen bl.a. Jørgen Steen, Skanderborg, Erik Mikkelsen og Azhar Ali, Silkeborg og DCFs internationale dommer Kent Petersen alias Buller så skulle der præsteres noget.

Ian Moor startede flot med 32 runs og blev trukket da 30 var aftalt som maksimum, 24 til Peter Crawford, Aarhus, 24 til Jens Morild, pt. klubløs, men mon -----

Læs hele Ole Christiansens artikel HER.
og Steen Østergaards statistik HER.



Old boys træf Øst for Storebælt

20 x 20 turnering for Old boys 2017.

Torsdag den 18. maj 2016 med start kl. 17.30 afvikles følgende kampe på Svanholm Park:
Hold 1: Svanholm og KB/Soranerne, (Holdleder Søren Vestergaard /Søren Clausen)
Hold 2: Køge, og Frem (Holdleder 'Rasser'/Susanta Fernando)
Hold 3: Ishøj og Albertslund (Holdleder Asmat Ullah/ Khalid Mir)
Hold 4: Glostrup og Forty (Holdleder Ole Roland/Ole Christiansen)

Kl. 17.15 trækkes der lod om, hvem der skal møde hinanden.
Vindere mødes senere.

Hele planen kan læses her.


Du kan ikke klikke dig på facebook på dette billede.


Forty har lavet en FACEBOOK-gruppe


Fortys FaceBook-gruppe hedder "Cricket-XL".

Kunne du tænke dig at blive (gratis) medlem af Dansk XL Cricket Clubs officielle Facebookside, så mail dit ønske til Fortys sekretær Kjeld Lyngsø, mailadresse: kjeldlyngs@gmail.com.
Derefter vil du blive optaget som medlem af gruppen.
(Det kræver dog, at du er med på Facebook)

Det er foreningens håb at alle med interesse for cricket vil deltage aktivt i denne facebook-gruppe med kommentarer, oplysninger om aktuelle cricketbegivenheder, nye eller gamle billeder af cricketkampe og i øvrigt alt cricketrelateret stof.

Det kræver ikke medlemskab af Forty for at være med i gruppen - men du er naturligvis altid velkommen ........ også som medlem i Forty.

(Har du i øvrigt husket at betale dit kontingent for 2017?)

Ole Christiansens bog om Fortycricket i Danmark


Dansk XL CC's 50 års jubilæumsbog på hjemmesiden
Det er
Bogen om old boys cricket i Danmark.

Med tilladelse af Ole Christiansen er bogen nu
lagt ind på Fortys hjemmeside,
og du kan læse den ved at klikke
HER.


Bogen kan stadig købes - - - Køb den --- det støtter Fortys arbejde med at holde liv i vores gamle sportsgren!
Det er svært at få økonomien til at hænge sammen for en sådan bog, så vi håber derfor på stor opbakning til bogen.

Bogen koster kr. 125,00.

Desværre vil postvæsenet have kr. 55,00 for forsendelse, så sender du mindst
kr. 180,00 til Dansk XL CC. på denne konto:
Reg. nr. 2570 Kontonr. 5980002642

Her er en lille historie som ikke kom med i bogen.

KØB --- KØB --- KØB --- KØB --- KØB --- KØB



OLD BOYS turneringen 2017
Planen for Old Boys turneringen 2017, som er udarbejdet af Ole Christiansen, ser således ud. Der vil måske komme nogle småændringer undervejs, så det vil være fornuftig at følge med på Fortys hjemmeside, hvor evt. ændringer/rettelser vil blive lagt ind løbende.

Tirsdag 23. Maj 17.30      Old boys træf Mix hold      Svanholm Park 1 & 2
Fredag 30. juni 17.00      Old boys øst - vest          Odense (? Ole C. forslag)
Lørdag ?. Aug 13.00        Fredberg - Mortensen      Husum
Mandag 4. Sep.. 17.30     Old Boys træf. Finale      Svanholm Park 1 & 2

Sæt krydser i kalenderen allerede nu, så arrangøren ikke i sidste øjeblik skal til at ringe rundt for at få alle hold fyldt helt op.


Udsigten fra Jan Rasmussens lejlighed i La Manga.
Klik for et større billede.


TILLYKKE


Jan Rasmussen,
Køge Kricketklub, fylder 50 år den 21. november 2016.

Jan har igennem flere år været medlem af Fortys bestyrelse, og her fra hjemmesiden skal der lyde et stort TILLYKKE og tak for indsatsen i Fortys bestyrelse.

På dagen holder Jan reception i Køge Kricketklubs lokaler fra kl. 16 - 19.

Aktuelt fra 4-kantturneringen 2016 i La Manga
Dansk XL vand over SGS, Holland i den første 20/20 kamp.

Holland scorede 95 og Dansk XL 99.

Det var især den danske kastning, der medførte sejren. Alle Hollands gærder blev taget i løbet af de 20 overs.
Glenn var bedste kaster og fik 3 gærder, og Jan Rasmussen og Stewart fik hver 2 gærder. Peter Mortensens finurlige kastning virker stadig, men han måtte nøjes med 1 enkelt gærde. Med de første dages træning, bliver han normalt bedre sidst på turneringen.

Gæstespilleren Bob nøjes også med 1 gærde, og den sidste blev løbet ud.

Allan Matthews blev bedste gærdespiller og scorede 39 point. Ian Moore lavede 26.

Rigtig god start på turneringen!

Der var medaljer til nr. 1 og 2 i begge turneringer.
Gentlemanspokalen gik til: Peter Owen, Forty Club (GB)
"Man of the Tournament" blev Ian Moore, Dansk XL CC, med et snit på 75.
Og Ian M. scorede i øvrigt sit første century 111 n.o.. Alan og Ian havde i denne kamp en 2. gærdestand på 125 point.



Tilskuere og spillere til kampen Holland-Dansk XL.



Præsidentens beretning fra Firkantturneringen:

"De 12 spiller med følge kom til La Manga lørdag den 15. okt. Dog var alle ikke kommet inden der blev holdt teammøde. Der blev aftalt at alle spiller mødte til kampene og at der på dagen blev udtaget hvem der var 12. mand. De nye T-shirt med La Manga 2016 trykket blev delt ud. Michael Goeskjær blev valgt til at arr. fællesspisning tirsdag aften og samtidig holdt talen ved velkomstceremonien søndag efter kampene.

Søndag den 16.11. var der T/20 kampe mod SGS som skulle spilles på bane 2. Det var ikke muligt da man havde gravet ud til 5 græspitche og fyldt ud med sand. Årsagen til det var en "forglemmelse" hos La Manga Resort som dog havde bestil noget kunsttæppe der skulle lægges på, men det kom først i løbet af mandagen så der kunne ikke spilles på banen denne dag.
De 2 planlagte kampe blev spillet på bane 1......."

Hele beretningen kan ses HER

Kampresultater

T/20 kampe:
Turneringen blev vundet af Spanien XL og Dansk XL blev nr. 2.

Dansk XL CC mod Forty GB
Dansk XL CC mod Spanien
Dansk XL CC mod SGS, Holland

45-overs kampe:
Turneringen blev vundet af Forty Club (GB) og SGS blev nr. 2.

Dansk XL CC mod Forty GB
Dansk XL CC mod Spanien
Dansk XL CC mod SGS, Holland


Kampen om Sherry De Terry pokalen 2016 - Oldboys Øst
I år lykkedes det.

Afslutningsspillet for de sjællandske old boys - kampen om Sherry De Terry pokalen - måtte aflyses i fjor, da vejret var afskyeligt. I år lykkedes det. Pragtfuldt efterårsvejr - og de fire hold Frem, KB/Soranerne, Glostrup og Svanholm fik både cricket på Svanholm Park og en efterfølgende hyggelig komsammen med spisning og dertil hørende.

Arrangør Ole Christiansen måtte efter afbud fra vinderen af den sjællandske øst-række Køge lave en finale mellem Glostrup og Svanholm.

Trods en skidt start nåede Svanholm 148. Glostrups start var ikke bedre og holdet scorede 118.

Læs hele SN's rererat af arrangementet HER.


Glen Larsen, Glostrup, fik overrakt PR-battet af Ole Stan Mortensen.

Mortensens Legends versus Fredberg All Stars 2016

Solvangparken dannede den perfekte ramme om det 14. opgør mellem Mortensens Legends og Fredbergs All Stars.

Der er en særlig atmosfære over en cricketbane i en park.


"Det var sådan en ramme, det 14. opgør mellem Mortensen's Legends og Fredberg All Stars fredag 12. august 2016 blev spillet i. Jeg ved ikke, om andre også har det på den måde, men Solvangsparken får mig altid til at tænke på England. En større kompliment kan en cricketbane på dansk grund vel næppe ......."

Læs hele Peter Fredbergs artikel om kampen HER.
og statistikskemaet HER.


Standsmæssig ankomst ..... intet mindre end en Rolls Royce.

Ole Christiansen ... 75 år ... 54 på pitchen

Her ankommer Ole Christiansen til afskedskampen og jubilæet.

Tidligere præsident for Forty og nuværende æresmedlem Ole Christiansen spillede sin sidste cricketkamp den 17. juli 2016 på FREMs cricketbane.

Der var til lejligheden sammensat to gode hold af ældre cricketspillere, og der blev ikke givet "ved dørene". For eksempel blev Ole kastet ud på første bold - cricket er skam en alvorlig sag, men man kunne nok på denne dag have givet ham bare et enkelt point.

Ole Christiansen har til for ganske få år siden været præsident for Dansk XL Cricket Club (også kaldet Forty) og er vel nok den mest initiativrige præsident gennem tiderne. Han har trukket et enormt læs for Forty, og er den enkeltperson, der har medvirket mest til, at Forty stadig er en aktiv cricketclub for ældre spillere.

Selv om Ole ikke er på banen mere, fortsætter han forhåbentlig "på sidelinjen" med initiativer og arrangementer for Forty. Det har klubben brug for.

I Forty Club regi spillede han fra 1982 til 2015 365 kampe og lavede 3.504 points og var præsident, sekretær eller i bestyrelsen for Forty Club i ca. 25 år.
For FREM spillede han 307 førsteholdskampe i perioden 1962 til 1995 eller 33 år. Scorede i alt 3.551 points.

Han har skrevet eller været medforfatter til en bog om Frem og Forty Club og ført statistikkerne for Frem og Forty Club.

Se kampens deltagere og resultat HER.

Læs hele Søren Nissens DCFartiklen om Ole Christiansen HER.
..... and in English

50 års jubilæum i Forty
Klik på billedet.


Præsidentens takkeskrivelse




Dansk XL CC's 50 års jubilæumsbog
Det er
Bogen om old boys cricket i Danmark.

Bogen er på gaden - - - Køb den --- det støtter Fortys arbejde med at holde liv i vores gamle sportsgren!
Det er svært at få økonomien til at hænge sammen for en sådan bog, så vi håber derfor på stor opbakning til bogen.

Bogen koster kr. 125,00.

Desværre vil postvæsenet have kr. 55,00 for forsendelse, så sender du mindst
kr. 180,00 til Dansk XL CC. på denne konto:
Reg. nr. 2570 Kontonr. 5980002642,
så vil du modtage bogen, som er på 180 sider, i løbet af januar måned.

Her er en lille historie som ikke kom med i bogen.

KØB --- KØB --- KØB --- KØB --- KØB --- KØB