Med Forty til Neston Cricket club (NCC)
Af Kjeld Lyngsø
Tilmelding til Trekantturneringen 1998
Den 4. juni 1998 havde jeg fire forskellige telefonnumre. Det var alle Ole Christiansens. Hvis jeg kun havde haft de tre, var jeg nok ikke kommet med til Chester og Neston. Heldigvis tog han røret, da jeg prøvede det fjerde nummer. Et girokort dumpede ind af døren to dage efter, og følgebrevet (med sparsomme oplysninger) havde en håndskrevet fodnote, der lød: ”Send et par tusinde kroner aldeles omgående og undskyld den brutale form.” Da pengene skulle sendes til en god og solid jyde (Morsingbo) ved navn Folmer Christiansen, vovede jeg mig ud i eksperimentet.
Det har jeg ikke fortrudt – det var slet ikke værst (Det kunne ikke være bedre).
Rejsedeltagere og rejse
Af deltagerlisten kunne jeg se, at der var flere kendte navne, men hvem var Rene og N.O.?
Rene viste sig at være en flot fyr, der både kunne bowle, batte og fielde. Godt 60 points mod hollandske S.G.S. på et tidspunkt, hvor behovet var meget stort. Mit kendskab til N.O. (Bjerregaard) startede i lufthavnens afgangshal, hvor de førstankomne havde placeret sig i baren – vistnok fordi det tilfældigvis var det nærmeste sted, der var plads. Han arriverede med replikken: ”Det er dog et dejligt sted, ræk mig lige en øl, kender I for øvrigt den her med nonnen og….” Han viste sig desuden sig at være en ganske udmærket dommer.
Lige fra starten følte jeg mig hjemme på holdet.
I baren bestilte Jørgen Morild en børnemenu, som vi alle nød godt af. Pommes frites er ikke at foragte. Andre mente, at øl er godt, og meget øl er meget godt.
Ole (ham med telefonnumrene) blev ved ankomsten til Manchester Airport budt velkommen af en gammel cricket ven fra Frem (Mahboob Subhani) han hjalp os med transporten til hotel Burleydam Travel Inn. (Gamle cricket venner er uvurderlige). Ole C. viste sig at være en aldeles behagelig og letsnorkende værelseskammarat, samt excellent tour-arrangør. At han stod op hver morgen klokken ca. halv syv, generede mig ikke.
De kom da til gærdet
Alt var lukket da vi ankom til banen, det så ikke ud til, at de forventede besøg den dag. På et tidspunkt kom der liv i bygningen, og en energisk englænder gik i gang med at organisere alt lige fra bane til bar.
De insisterede på at trække lod, vi ville jo gerne prøve at spille lidt på græs, men blev sendt til gærdet. Da englænderne havde godt 100 points for 1. fald blev kampen stoppet p.g.a. regn.
Første kamp mod S.G.S.
S.G.S. valgte at gå først til gærdet, og det blev en yderst spændende kamp. De fik 203. En af grundene til at de fik så mange points var at anfører Jan Hansen, Ringsted valgte Henry Baadsgaard som kaster. Han kastede stabilt et par udenom i overen og kun en eneste på pindene, den tog til gengæld et af deres bedste gærder.
Så var det vores tur til at batte. Mistede et par billige gærde, men så tog de rigtige cricketers fat. Føromtalte Rene Thomsen, Glostrup, og en for mig ny mand ved navn Per Nielsen, Ringsted. I løbet af no time havde Per ”skrællet” imellem 40 og 50 points sammen. Max Nielsen, Ringsted og Renes bror Steen Thomsen Glostrup, valgte samme metode. Max gjorde som Per, derfor sendte han bl.a. bolden over vejen og ind i naboens have. Suveræn 6-er. Vi nåede uden besvær 187 point. (Grundet regn var kampen blevet afkortet og target var 186).
Så var S.G.S. slået, og Rene fik ”Soldaten”.
Vi kom igen først i marken
Fra uofficiel side havde vi hørt, at englænderne havde sat sig for at vinde pokalen i år. Derfor var det med fuld koncentration holdet stillede op den 23. juli kl. 11.00. En ualmindelig flot holdindsats i marken med præcist bowling af Per, anfører Jan Hansen, Ringsted, Jan Ribel, Sønderborg, Rene og Max medførte, at englænderne måtte nøjes med godt 150 points.
Var de tolv mand!
De points skulle nok nås på trods af præsidentens skepsis. Jan Ribel var også lidt nervøs, så han lavede omgående en beregning, hvor mange points vi skulle nå efter hver eneste over. Alle gærdespillerne var ”fit for fight”, men det var også nødvendigt, for det viste sig, at vi spillede 11 mod 12. Kurt gik på en tvivlsom ”ben for” kendelse, Rene, vor løbende tornado, blev løbet ud, selv om gærdet blev brudt, da han var på højde med pindene. Out is out. Det er rart med lidt humor, så Preben Nielsen, Ringsted overtog batføringen og demonstrerede, hvad vi på det danske hold forstår ved ”out”. Bolden ud over grænsen i øst og vest, han sendte også en bold op på taget af klubhuset. Preben fik ”soldaten” og vi vandt – og dermed også turneringen.