Et 20 års jubilæum, der havde alt
Af Peter Fredberg
Så oprandt den dag, hvor Mortensen Legends-Fredberg All Stars skulle spilles for 20. gang. I et jubilæumsskrift på 80 sider, ”Legenderne og stjernerne”, havde vi talt ned til kampen med diverse historier om matchens koryfæer og mange andre ting. Man vil forstå, at den historiske begivenhed på ABs traditionsrige bane havde fået alt, hvad den kunne trække. Det manglede bare.
Ser vi lige bort fra den detalje, at vi i en lang og varm solskinsperiode pludselig løb ind i en dag med regn over Bagsværd, så vi nødtvunget måtte skære distancen ned fra 25 til 12 overs, ja, så var det en fremragende dag.
På tilskuerpladserne hyggede ni tidligere landsholdsspillere sig og var med til at skabe stemning og styrke den ånd, der kendetegner matchen. Og tredje inning omkring et veldækket bord i ABs restaurant med Ole Stan Mortensen i topform, diverse taler og kåringen af årets modtager af PR-battet var den perfekte måde at afslutte dagen på.
Hvordan gik det så på banen? Blev de våde, spillerne? Ja, dyngvåde, men det regnede nu ikke hele tiden. Hvem vandt? Fredberg All Stars. Til en afveksling.
Mortensen Legends gik først til pindene og scorede 75 point for fire fald på de 12 overs. Kosmopolitten og racerkøreren Philip Lewis scorede 24 point og hestemassøren og hardhitteren Wayne Ackerman 20 point.
Fredberg All Stars svarede igen med 79 point for fem med Thomas Gerdes som topscorer med 24 point. Ross Gammon scorede 15 not out og Ian Moore 11. Glenn Larsen var bedste kaster med to for syv.
Under kampen havde jeg en snak med AaBs legendariske åbningsgærde, Hardy Sørensen, 78. Han gik i klassen over mig på Hobrovejens Skole i Aalborg. Johan Luther gik i klassen under mig.
Hardy kom med tog fra den nordjyske hovedstad. Som han siger: ”Jeg elsker at snakke om gamle dage og se gamle venner.”
Mens legenderne og stjernerne tryllede på ABs græs, mindedes han med smil på læben en kamp på den samme bane for 50 år siden. Den elegante og teknisk begavede lefthander spillede utvivlsomt sit livs kamp, da Danmark efter 17 år uden sejre i 1972 slog storfavoritterne fra Holland og vandt sin første landskampsejr.
”Jeg husker det, som var det i går. Også den firer, jeg slog på kampens sidste bold. De var ude og lede efter den mellem træerne derovre,” siger han og peger over på den modsatte side af pitchen.
Danmark med Henrik Mortensen og Carsten Morild som de store kastere havde ryddet hollænderne for 78 point i første inning i todageskampen. Hardy åbnede derefter sammen med Johan Luther og blev ved gærdet i hele halvlegen. Han gik not out med 96 point, da det tiende danske gærde faldt ved totalen 251.
Hollænderne var klart bedre med i anden inning og undgik at tabe med en halvleg. Danmark skulle nu score beskedne otte point for at vinde kampen og havde et helt hold og det meste af dagen til at sætte prikken over i’et. Åbningsparret var igen Johan og Hardy. Johan bankede den første firer af sted, og da det var Hardys tur, blev det sidste søm slået i den hollandske kiste.
”Det var sjovt at være inde i hele kampen, men det havde selvfølgelig været sjovere, hvis jeg havde fået mit century. Det vigtigste var, at vi vandt. Vi var stolte. Jeg kan huske, at det var et fantastisk cricketvejr. Noget bedre end i dag,” siger Hardy og peger ud mod en håndfuld regnvåde spillere.
Under kampen gik snakken livligt mellem de gamle landsholdsspillere Hardy Sørensen, Klaus Buus, Johan Luther, Mogens Seider, Allan From, Bent Rossen, Finn Villumsen, Jørgen Holmen og Dorte Kjøller.
Dorte har syv gange vundet DM-guld med AB, og jeg har Johans ord for, at hun er en fremragende bowler. Han så det på en AB-tur til Kenya. Hvorfor har vi i øvrigt aldrig haft en kvindelig spiller med i matchen Legends-All Stars?
Et af årets highlights er uddelingen af PR-battet, og Ole Stan Mortensen kunne under massive klapsalver overrække battet til keeperen og advokaten Michael Goeskjær. Det var tydeligt, at den lille komité havde haft en heldig hånd med i udvælgelsen.
På Viking-turen til Derbyshire var Michael så uheldig at brække en finger i den næstsidste af de fem kampe, men selvfølgelig ville han ikke gå glip af jubilæumskampen, så han agerede en myndig dommer.
”Jeg troede kun, at fingeren var forstuvet. Først fire uger efter, at vi var kommet hjem, blev det konstateret, at der var tale om brud,” siger han og tilføjer:
”At få PR-battet og komme i selskab med de spillere, der har fået deres navne på battet, er en stor ære.”
Michael Goeskjær er født i Sorø og har spillet cricket, siden han gik i 6. klasse. Han er student fra Sorø Akademi og spiller selvfølgelig i dag i Soranerne på Gentofte Stadion. Fire gange har han været med på Stan Mortensens Viking-ture rundt om på verdenskortet.
I bogen ”Legenderne og stjernerne” siger han: ”Der skal ikke herske tvivl om, at cricket er medvirkende til, at jeg holder mig forholdsvis ung. Der er rigtig mange facetter i spillet, ligesom det sociale samvær med en flok yderst behagelige personer har stor værdi for mig og giver tilværelsen et ekstra pift.”
Hvad mange sikkert ikke ved, har Michael Goeskjær i små 20 år siddet i Dansk Cricket-Forbunds amatør- og ordensudvalg.
Ole Christiansen blev hyldet af Ole Stan Mortensen for sin idé til årets jubilæumsskrift og fik overrakt et indrammet foto til ophængning i hjemmet en Wayne Ackerman-sekser fra Køge Bugt. Og den tidligere Forty-præsident overraskede Mortensen og Fredberg med at give dem hver et indbundet eksemplar af ”Legenderne og stjernerne”.