Præsidentens nytårshilsen 2025

Kære Alle 

Jeg ønsker jer alle et rigtig godt cricket-år.

Indledning

Som de fleste af jer allerede ved, blev jeg på Dansk XL’s ordinære generalforsamling i september 2024 i Herning valgt som ny formand for Dansk XL. Af referatet af generalforsamlingen fremgår det, at bestyrelsen nu består af: Michael Goeskjær, Birgitte Østergaard, Michal Jeppesen, Jan Rasmussen, Alan Matthews, Lars Hedegaard og Theo Cupido. Suppleanter: Ian Moore og Robert Slator.

Jeg er meget taknemmelig for valget og glæder mig til samarbejdet med de nævnte bestyrelsesmedlemmer og til de fremtidige opgaver og arrangementer i regi af Dansk XL.

Jeg vil i den sammenhæng gerne overbringe en stor og varm tak til min forgænger og nu afgåede formand Ole Helmersen for en meget fin og vedholdende indsats på formandsposten, som blev kronet med en flot afvikling af firkantturneringen i juli 2024 på Svanholm, der endda gav et overskud. Tak Ole. Vi glæder os til at se dig på cricketbanerne fremover også uden officiel kasket. Tak også til de mange andre der gav en stor hånd med, ikke mindst Robert Slater, der styrede baren helt fantastisk. 😊  

Kontingent 2025

Kontingentet for 2025 blev på generalforsamlingen i september 2024 i Herning fastsat til DKK 500.

Det er som en bekendt en betingelse for at kunne spille på nogen af DANSK XL’s hold, at man har betalt kontingent, og i min bog har man ”altid fået rigtig meget for pengene” på det punkt.

Jeg vil derfor bede jer alle om senest den 31. marts 2025 at betale kr. 500 til Dansk XL’s bankkonto, der er følgende:

Reg. nr. 2440 – konto nr. 5980002642.

Firkantturneringen 2025

Jeg kan samtidig oplyse, at Firkantturneringen i 2025 vil blive spillet I perioden

mandag den 14. – fredag den 19. juli 2024

med Bad Boys kampen søndag den 13. juli 2025. Venue er planlagt til at være Woodbridge School in Suffolk, som ligger i nærheden af Ipswich.  Selve spillestedet er dog endnu ikke bekræftet med 100% sikkerhed. Så jeg anbefaler, at I endnu ikke booker billetter.

Jeg vil naturligvis sende opdateret information, så snart det er muligt.

*****

Jeg ønsker en god sæson for jer alle.

Michael Goeskjær

Præsident